Samarbejde
Når I har besluttet at arbejde videre med en løsning baseret på Elementary Application Platform, begynder et samarbejde hvor vi i tæt dialog afdækker form og funktion.
Kravspecificering
Inden det egentlige arbejde påbegyndes, udarbejdes en kravspecifikation - altså et dokument der beskriver systemets funktionalitet. Dette dokument bliver udgangspunktet for udviklingen af Jeres nye løsning. Vi kan udarbejde kravspecifikationen sammen, eller I kan gøre det på egen hånd. I alle tilfælde gennemgår vi dokumentet sammen, så vi er sikre på at vi har fælles forståelse af opgaven.
Det er en god idé at involvere slutbrugerne i udarbejdelsen af kravspecifikationen. Det er dem som skal arbejde med systemet til dagligt, så det er ofte afgørende for projektets succes og adoption i organisationen, at de føler sig hørt og har haft indflydelse på den nye løsning.
Udviklings- og leverancemodel
Under udviklingsforløbet får I løbende indblik i de færdigudviklede komponenter. Det sikrer at I kan følge med i fremdriften, og giver os mulighed for i fællesskab at koordinere og korrigere, så det endelige resultat bliver bedst muligt. Ofte bliver man klogere eller får nye gode ideer under udviklingsforløbet, så det er oplagt at indarbejde disse nye erkendelser så tidligt som muligt.
Når Jeres nye IT-løsning er færdig, overdrages produktet på den valgte platform - enten som en Software as a Service løsning i skyen, hvor alt fra drift til backup håndteres for Jer - eller installeret lokalt hos Jer som en On-Premise løsning. Herefter starter et forløb på typisk 4 uger, hvor systemet kører i test hos Jer. Eventuelle uhensigtsmæssigheder og fejl rettes, og efter de 4 uger er systemet klar til at blive taget i brug af Jeres medarbejdere og kunder.
Forankring
Efter etablering af det nye system, følger den vigtige opgave ift. at få den nye platform forankret i organisationen og hos medarbejderne. Ofte starter dette med undervisning, så alle føler sig trygge ved at benytte den nye IT-løsning.