Elementary Application Platform

Med en løsning baseret på Elementary Application Platform, er I sikret et fundament hvor alle tekniske aspekter er nøje gennemtænkt, herunder skalerbarhed, fleksibilitet, fremtidssikring, kompatibilitet, integrationsmuligheder, ydelse og sikkerhed. Så vær forvisset om at I med Elementary Application Platform får markedets bedste og mest fremtidssikrede løsning.
 
/Dashboard.png

Cloud eller On-Premise
Jeres løsning kan leveres som Software as a Service i skyen (SaaS), eller installeres lokalt hos Jer som en On-Premise løsning. Vælger i SaaS, kan I bare læne Jer tilbage - der tages hånd om alt fra drift til backup. Vælger I derimod en On-Premise løsning, har I mere kontrol over platformen og driften, men således også selv et større ansvar herfor.
Funktionalitet
Elementary Application Platform består af adskillige standardkomponenter, der gør det muligt at bygge alt lige fra simple til meget funktions- og omfangsrige applikationer, til PC, tablet og mobil.
Eksempler på løsninger kunne være intranet, bookingsystem, lagerstyring eller e-handelssystem.
Nedenfor er listet de væsentligste komponenter og nøglefunktioner.
  • Rollebaseret rettighedsstyring

    Platformen er beskyttet af login (med valgfri to-faktor-authentificering). Brugere administreres nemt i kontrolpanelet, og rettighedsstyring foregår vha. roller, der sikrer at brugerne kun får adgang til netop de funktioner og/eller data, som er tiltænkt dem.

  • DataGrid (tabel-data)

    Med denne komponent er det nemt at bladre gennem tusindvis af rækker med data. Indbyggede funktioner som sortering, gruppering og udsøgning gør det nemt at identificere specifikke data. Data kan sammenkobles med en formular for nem redigering, eller eksporteres til efterbehandling i eksempelvis Excel.

  • Formularer

    Indhent og indrapporter data med formularværktøjet. Det er muligt at opsætte kriterier for data-kvalitet, samt automatisere processer - fx at notificere den person som skal aftage de indrapporterede data. Formularer er et fantastisk værktøj til at sikre ensartet og struktureret indrapportering af data i høj kvalitet.

  • Grafer

    Data kan præsenteres visuelt med følgende typer af grafer: pie, bar, line, radar, bubble, scatter. Grafer skaber et nemt overblik over komplekse og store mængder data.
  • Filarkiv

    Skab overblik og struktur i Jeres filer med et fælles filarkiv. Her kan filer gemmes i folderstrukturer som I kender det, men også beriges med metadata, hvilket gør det nemt at udsøge alle filer tilhørende en specifik sag eller en bestemt ejer - uanset hvor de ligger i arkivet.

  • Dokument-generering

    Platformen kan generere PDF-dokumenter på baggrund af alle tilgængelige data i systemet. Dokumenterne kan eksempelvis genereres på anmodning, eller automatisk med faste intervaller, som enten lagres i systemet til senere download, eller straks videresendes som e-mail.

  • E-mail notificering

    Giv kunder og medarbejdere besked når en hændelse opstår eller nærmer sig - fx 2 uger inden en deadline, eller hvis en medarbejder skal tage stilling til noget indrapporteret information.

  • WebService API

    Med platformens WebService API er det muligt både at importere og eksportere præcis de samme data som kan registreres i systemet via brugergrænsefladen. Det sikrer nem migrering af eksisterende data, og letter integrationen til andre systemer.
Vil du vide mere om hvorfor I skal investere i et IT-system til understøttelse af Jeres virksomhed, så læs mere om business casen her. Du kan også læse mere om hvordan vores kommende samarbejde kan fungere. Er du nysgerrig efter at høre mere om platformen, så lad os snakke sammen.
 
 
Elementary begejstrer med brugervenlige og velfungerende IT-løsninger der skaber værdi.
Et IT-system fra Elementary er ukompliceret, let at forstå, ligetil - det er elementært.
Elementary ApS - Hvidtjørnvej 9, 5200 Odense V - CVR 44598620 - Tlf. 60 58 29 92 - kontakt@elementary.dk